Suttekæde med O-ring og clips

Det er en perfekt gave til nye forældre som slipper for at lede efter sutten og et rigtig godt nybegynder projekt.

Det skal du kende:

VIGTIGT!

Suttekæden (inklusive det hele) må ikke være længere end 22 cm pga. kvælningsfare. Hav for øje at suttekæden kan blive længere, hvis en lille pilfinger hiver i den.

Det skal du bruge

  • Garn (Jeg har brugt Drops Safran)
  • Hæklenål der passer til garnet (Jeg har brugt nål nr. 3 / D)
  • O-ring
  • Seleclips
  • Uldnål

Sådan gør du

Jeg kan ikke selv lave en lige så god billedguide til starten som der er lavet på grydelappen. Du finder guiden her.

Lav en løbeknude.
Stik hæklenålen gennem seleclipsen og sæt løkken på hæklenålen.
Slå 8 fm (fastmasker) op eller så mange som er passende til din seleclips og hæklefasthed (hvor stramt du hækler).
image
Lav 1 lm (luftmaske) og vend hækletøjet. Ofte vil opskriften fortælle at du skal vende med 1 lm.

Hækl 50 rk fm og vend hver gang med 1 lm (eller så mange rækker at dit hækletøj inkl. seleclips og O-ring måler mindre end 22 cm).

Afslut hækletøjet ved at klippe garnet af et godt stykke fra hækletøjet, evt. 20 cm.
Træk garnet gennem den sidste løkke og stram forsigtigt.

Sy O-ringen i ved at bruge det løse garn som sidder fast på hækletøjet (som du hæfter ende med samtidig) og en uldnål. Det gøres ved at fold hækletøjet om O-ringen og sy så langt nede som muligt. Vær forsigtig med kun at bruge maskerne på bagsiden - så kan det ikke ses på forsiden.
Jo mindre "flap" baby kan få fat i jo mindre risiko for at O-ringen kan falde af.

image

Der er mulighed for at udsmykke med blomster eller andre applikationer. Jeg vil senere komme ind på hvordan de hækles. En simpel suttekæde er også sød.

  Suttekaede_syren  

 

 

Noter

Garn, o-ringe og clips er købt hos Annettes Håndstrik. Hun er meget sød og hjælpsom når man er i tvivl om hvilket garn der egner sig bedst til de projekter man har udset sig.

Inspirationskilder
http://grydelappen.dk/2012/12/03/diy-haeklet-suttesnor/
http://www.annettes-haandstrik.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *